| |
Retræte
Meditation
Kommende Retræter
Tilbage
til forsiden
|
|
|
 |
Retræte
|
|
|
|
Jesus-meditation holdes i kirkerummet lørdage
16:30 – 17:30
med
regelmæssige mellemrum
(ca en gang om måneden og op til højtider)
Meditationen indledes og afsluttes med musik.
Alle får udleveret en tekstgennemgang.
Under meditationen er der stilhed, kun afbrudt af lederen
der guider gennem teksten, og en afsluttende fælles bøn. |
 |
Stilhed
”Gud
har i al evighed talt ét ord – Jesus – Ordet som blev kød – og Han talte det i
stilhed,
og det er i stilhed vi hører det.” Johannes af Korset (1542 – 1591)
Mennesket påvirkes konstant af indtryk særligt gennem øre og øje. Ved at bringe
kroppen i ro,
give øjet noget at hvile i og tillade stilheden at indfinde sig,
kan vi åbne os for Gud,
som altid omgiver os og ønsker fællesskab med os.
Meditation
At
meditere over et Bibel-ord kan sammenlignes med at ”at tygge drøv”.
Det er
at vende og dreje en tekst, så den ses fra nye vinkler, og at suge næring
og
kraft fra ord, man troede at kende i forvejen. Meditationen tillader ord at
synke
fra hjerne til hjerte.
Jesus-meditation
Navnet
Jesus-meditation er introduceret af den norske præst Edin Løvås. Han bygger på
gamle
velprøvede metoder i tråd med Ignatius af Loyola (Jesuitterordenens
stifter, 1491 – 1556).
Løvås
siger om forskellen på at studere en tekst og at meditere over den: ”Hvis man
studerer,
trænger man ind i teksten. Men hvis man mediterer, åbner man sig og
lader indtryk fra teksten
strømme ind i sjælen. Først og fremmest de indtryk som
når os fra Jesus.
(citatet er oversat fra Peter Halldorfs bog ”Stigfinnare”)
I
Jesus-meditationen lever man sig ind i den beskrevne scene og spiller de
forskellige roller,
ser ansigtsudtrykkene og hører replikkerne, som var det
første gang, de blev sagt.
Denne form for billed-meditation afløses af bøn og
tilbedelse af Jesus, som er til stede hos den bedende
og mediterende ikke blot i
fantasi og tanke men med et faktisk nærvær ved Helligånden.
Hvem kan deltage?
Edin
Løvås siger i bogen ”Stigfinnare”, at det er vigtigt at se, at vi som mennesker
er forskellige,
men at Helligånden ikke bare vil konservere os, som vi er.
Helligånden lærer den livlige
at holde af stilheden og gør den stilfærdige mere spontan.Vi mister noget uden spontanitet,
og der er andet vi mister uden
stilheden.
”Tag
frimodigt fat! Herren være med den, der gør det gode!” 2. Krønikkebog 19: 11b

|
|